Når hjemmet får mere fokus

Dette forår er ikke som andre, vi har oplevet. Flere opholder sig mere i hjemmet, og derved får boligen automatisk mere fokus. Også forårssolen er med til at afsløre hjørner, der i vinterens mørke ikke blev bemærket så tydeligt. Denne afsløring kan føre til øget rengøring og oprydning – og det er netop oprydningen, vi vil kredse om i dag.

Jeg vil her fortælle lidt om Marie Kondo og hele oprydningsdillen, som oven i købet er blevet til underholdning på Netflix. KonMari er det officielle virksomhedsnavn, som ”oprydningskvinden” fra Japan har skabt, og som har taget hele verden med storm. Jeg har fulgt Marie Kondo i mange år. Hun har taget eksamen i sit hjemland fra Friends School, grundlagt af Women Evangelical Friends fra USA og senere uddannet sig på Tokyo Women’s Christian University, som blev grundlagt i 1918 af en amerikansk missionær, August Karl Reischauer.

Hvis man mangler inspiration til at komme i gang med at få ryddet op – og ud – i skabe og skuffer, har KonMari skabt en vejledning til, hvordan man kan gribe oprydningen an. Filosofien bag denne form for oprydning handler i bund og grund om at skabe glæde i sit hjem ved at skaffe sig af med alt overflødigt, få orden og overblik og dermed skabe ro, få mere overskud og mindre stress.

Jeg opstiller her 10 punkter efter KonMari Metoden:

  1. Hvorfor vil du rydde op? Vil du have mere plads – eller har du brug for ro omkring dig, så du bedre kan slappe af. Når du kender grunden, er det lettere at holde fast i beslutningen.
  2. Sæt dig et mål. Se slutresultatet for dig: at du f.eks. vil kunne overskue alt dit tøj eller dine køkkenredskaber og hold fokus på det.
  3. Bringer det glæde? KonMari Metodens vigtigste princip går ud på, at man tager én genstand ad gangen og spørger sig selv: bringer denne ting mig glæde? Hvis ikke, må den ryge ud. Glæden kan udspringe af en praktiske funktion, æstetiske grunde eller det kan være et kært minde.
  4. Sortér efter kategori. Inddel alle dine ejendele i fem kategorier, som du sorterer én ad gangen.
  5. Kategori 1: Tøj, sko og tilbehør. Tøjet foldes så mange gange, at det kan ligge vertikalt i skuffen, og må altså ikke stables i en bunke. Med KonMari Metoden får du overblik og undgår at skabe rod, når du tager tøj frem.
  6. Kategori 2: Bøger, magasiner, dvd’er og cd’er. Gem dem du har lyst til at læse/se/høre igen.
  7. Kategori 3: Papir i form af regninger, invitationer, kvitteringer og kontorting. Hvis du støder på breve eller ting med særlig følelsesmæssig betydning, gemmer du det til sidste kategori.
  8. Kategori 4: Komono, som betyder ’alt det andet’. Det vil sige køkkenting, ting på badeværelset, hobbyting og pyntegenstande.
  9. Kategori 5: Ting med affektionsværdi. Denne kategori skal sorteres til sidst, da der kan være brug for længere tids overvejelse. At sortere disse effekter, som typisk er smykker, fotografier og arvestykker, kan sætte minder i gang og hvis man startede med denne kategori kunne det bremse hele processen med at nå igennem alle 5 kategorier. Når du har været igennem de 4 foregående kategorier, vil du samtidig være trænet i at mærke, om den ting, du står med, skal ud eller blive.
  10. Ingen regler for antal ting. KonMari Metoden sætter ikke en øvre grænse for, hvor mange ting, du må beholde. Det vigtige er, at alle dine ting gør dig glad.

Når jeg indretter hjem hos kunder, er mit fokus altid at sætte mig ind i kundens ønsker og interesser og derved skabe et personligt hjem, hvor huset beboere kan se sig selv i både indretning og interiør. Nogle har brug for hjælp til at få sat ejendele i system, andre har brug for hjælp til at udvælge de ting, der skal beholdes. Her rådgiver jeg ud fra hjemmets stil, farver, genstandens værdi og hvor stor glæde samt funktionalitet, tingene giver ejeren. Har man plads til opbevaring hjælper jeg med at frasortere ting, som ellers giver et rodet udtryk, og når kunden har brug for fornyelse, kan de gemte ting udskiftes med dem, man har set på et stykke tid. Det er jo netop det, man i dag taler så meget om: begræns forbruget.

Én af gevinsterne ved oprydning er at genvinde glæden ved noget af det, man har gemt og måske glemt, man havde.

Hvis du strander midt i oprydningen, giver jeg gerne gode råd til oprydningen. Skriv til info@langbergdesign.com og send gerne fotos af ”problematikken”. Det koster kr. 500 pr rum, hvor der også vil være forslag til opbevaringsmoduler og nyindretning.

Forårsnyt til hjemmet

At skabe fornyelse i boligen behøver ikke at være dyrt. De små ting, som gør en stor forskel, er værd at give lidt opmærksomhed. Er der brug for udskiftning at større ting, er det klogt at forhøre sig hos professionelle. Der kommer hele tiden nyt design til boligindretningen, så med lidt hjælp kan dit hjem få et nutidigt udtryk, uden at gå på kompromis med den stil, som allerede er i huset.

Kig på følgende rum i dit hjem og se, hvor du har lyst til forandring:
Badeværelse: rundt spejl (med lys) og håndklæder i moderne farver.
Køkken: nye potter med krydderurter og kønne viskestykker.
Stue: nye store planter i keramik krukker og et par nye puder i friske farver.
Soveværelse: en plante, som renser luften, et lille sengebord med en fin lampe og et par knager.
Entre: tæppeløber i hele gangens længde, rundt spejl og grønne planter.
Og sidst men ikke mindst: overvej at male en enkelt væg – det vil skabe en helt ny atmosfære i rummet.

Ønsker du hjælp til valg af farver og nyanskaffelser, er du velkommen til at kontakte os på info@langbergdesign.com. Det eneste, du behøver gøre, er at sende digitale fotos af det rum, der skal fornyes. Herefter modtager du et indretningsforslag med et udvalg af design og farver, som passer til netop dit hjem. Denne rådgivning koster kr. 800 pr. rum.

Foto: Dansani. Corona spejl med lys. Diam. 75 cm.

Det nyeste skud på stammen

I 2018 lancerede Royal Copenhagen et nyt stel – ”Blomst”, som hurtigt viste sig at falde i god jord hos kunderne. Siden er der designet flere nye blomstermotiver og senest den yndige dorothealilje, som passer perfekt til denne årstid. Dorothealiljen minder om vintergækker, men har større kronblade og lidt kraftigere blade, men dens første spirer kommer også snart op af jorden – side om side med vintergækker.

Alfabetkrus
Endnu et oplagt julegaveønske fra Royal Copenhagen er de smukke Alfabetkrus, som nu snart er fuldtallige hvad angår bogstaverne i det danske alfabet. De første alfabetkrus blev malet i 2014 og vi følger spændt i hvilken rækkefølge bogstaverne popper op på de nye krus, som kontinuerligt kommer i handlen. I år blev de første matchende Alfabet tallerkener designet. De er ideelle til morgenmad, desserter eller små snacks og fås pt med følgende bogstaver: A,H,K,M,N,R,S,T,Y.
Krusene er inspireret efter Royal Copenhagens første stel, Musselmalet Riflet fra 1775 og formgivet efter højhankskoppen fra 1884.

Foto: Den hollandske designer Wouter Dolks skitser til Royal Copenhagens stel ”Blomst”, hvortil der kontinuerligt kommer nye blomstermotiver.
Foto credit: Royal Copenhagen.

Relancering af Vilhelm Lauritzens ikoniske lamper

Vi er gået fra sommertid til vintertid, og lysene tændes tidligere i hjemmene. Det er netop nu, vi bliver opmærksomme på, om boligens belysning er optimal. I den forbindelse, hvor vi går på udkig efter nye lamper, er det værd at bemærke, at Louis Poulsen her i efteråret 2019 er kommet med opdaterede versioner af designerlamper, som Vilhelm Lauritzen oprindeligt tegnede til Christiansborg i 1951 og til Radiohuset omkring 1940. Men vær helt rolig: de nye lamper er tro mod originalen.

Ringkronen kan stadig ses flere steder på Christiansborg – ét sted med ikke færre end 24 lampehoveder. I private hjem passer det dog bedre med en ringkrone som har 3, 5 eller 7 lampehoveder, det antal som lysekronen kan købes med i dag. Herudover fås væglamper med en eller to skærme samt Ringkrone 1 (pendel) med en enkel skærm.

Radiohuspendlen V45 er meget populær i hjem og på kontorer, og fra september i år kom yderligere en størrelse på markedet, Ø175. Det giver flere anvendelsesmuligheder, at man nu kan vælge mellem 3 størrelser. VL38 – bordlampen i hvid/messing blev relanceret i efteråret 2016, og året efter kom den i en sort udgave.

Samme dag som Vilhelm Lauritzen kom til verden, den 9. september 1894 i Slagelse, blev Poul Henningsen født i Ordrup. To af datidens største lampedesignere. Derfor er det også værd at nævne, at Louis Poulsen sælger en særlig udgave af Poul Henningsens gulvlampe ”Vandpumpen” fra 31.10. – 31.12.2019.

Foto: Louis Poulsen fra showroom i New York.

Formland – dansk design messe

Formland er en dansk design messe for fagfolk, som afholdes forår og efterår. Man færdes i en anden verden af nye former og nye farver. Et univers som viser tidens trends og peger på de tendenser, som vi inden længe vil se først i butikkerne og derefter i hjemmene.
Allerede få skridt inde på messen fornemmer man ændringen fra messen afholdt et halvt år tidligere. Farverne har ændret sig – rummene siger noget andet. Der er dog sjældent skelsættende forskelle, men nuancer, som har bevæget sig i en ny anden retning.
På messen ses forskellige zoner, skabt af designere, som vil vise tidens tendens. Denne gang ses en café holdt i douce farver, og med matchende opstillinger af nye varer fra udstillere på messen. En anden cafézone havde titlen ”Værket – Industriel og kunstnerisk kaos”, hvor hver messedeltagerne kunne stemple og signere et stort lærred for dermed at fortsætte skabelsen af værket.
Det er altid en fornøjelse at se de store, kendte designmærker med deres flotte opsætninger som bl.a. Georg Jensen, hvor deres nye produkter selvfølgelig kommer helt frem i fokus. Mange mindre stande – også nye – gør sit indtog, og det er spændende at se, hvad kreative hjerner og fagligt professionelle designere har præsteret siden sidst.
4 dage forløber messen, hver dag med mulighed for at overvære et varieret foredragsprogram, som spænder fra viden om salg til trendforcasts.

Foto: langbergdesign.com

Nyt design fra Georg Jensen – designet af en ny Bernadotte

Den svenske designer duo Bernadotte & Kylberg har for Georg Jensen skabt Helix, som er en del af Georg Jensens efterårskollektion 2019. Et kaffe- og testel i rustfrit stål i fem dele: kaffe-, te- og mælkekande, konfekt-/sukkerskål og en stor serveringsbakke.

Designerne Carl Philip Bernadotte og Oscar Kylberg startede tegnestue i 2012, og siden har vi nydt deres mangeartede designs, som de har skabt bl.a. for firmaerne Gustavbergs porcelænsfabrik, Stelton og Hästens.

Interessant er det, at en tidligere svensk prins (greve fra 1934), Sigvard Bernadotte (1907-2002) havde en lang tilknytning til Georg Jensen. Hans værker, som er præget af funktionalisme og elegance, er der stadig købere til i hele verden. Vi kan nu glæde os over, at man også i dette årtusinde kan se klassikere skabt af endnu en svensk prins.

Helix er et græsk ord og betyder snoet eller buet, og netop det buede bånd på delenes låg udtrykker et interessant spil med stellets ellers klassiske og enkle udtryk.

Helix er i butikkerne fra 15. oktober 2019.

Foto: Georg Jensen.

Find velvære i badeværelset

Det er en dejlig opgave at indrette et badeværelse, da der er mange muligheder for at give det et personligt præg. Det at udnytte pladsen i rummet bedst muligt er en spændende udfordring. Hermed lidt om trends og tendenser på området. Back to nature Ligesom der generelt er fokus på natur og miljø, er indretningen af badeværelset også præget af naturlige materialer og rustikke løsninger. Især ser vi badeværelsesborde og -skabe i træ fremstå med sit naturlige udtryk. Bruseafdelingen ses oftest med natursten som granit og marmor. Ønskes en spa- og luksus stemning, er marmor det helt rigtige. Fliser skaber blikfang og stemning, og farven akvamarin, havgrøn, er meget brugt lige nu. Armaturet er stort – og hvis stilen tillader det – nostalgisk. Håndvaskens størrelse skal vælges, så den passer til rummets størrelse – stor og firkantet eller lille og rund. Belysningen er blevet mere dæmpet og hyggelig, så køb et forstørrelsesspejl med indbygget lys til de funktioner, der kræver spotlys. Pynt med duftpinde, marmorkrukker og planter, og brug håndklæder i naturfarvet hør eller bomuld.

Det betaler sig altid at få hjælp til professionel rådgivning.

Fotos er fra Garde Hvalsøe, SkabRum og Københavns Møbelsnedkeri.

Vi elsker danske design klassikere, men…

…det ville være en skam ikke at huske på de italienske. Vi oplever, at vores kunder gerne vil have nytænkning i indretningen, uden dog at gå på kompromis med stil og kvalitet. Design fra Italien og Danmark går godt i spænd, da der er tradition for det enkle og stilrene i begge lande. Her vil vi gøre opmærksom på serien, VV Cinquanta Floor, -Wall, -Twin og -Suspension designet i 1951 af Vittoriano Viganó. Italiensk design er præget af stilren elegance, og disse lamper har ligeledes alsidige funktionsmuligheder, hvilket det moderne menneske sætter pris på. I hjemmet skaber vi nu flere ”rum” i rummet, f.eks. kontorhjørne, legehjørne og et lille samtalehjørne med komfortable stole og sidetables. Disse opholdsområder kræver individuel belysning, som dog med de rette lamper kan forbindes med hinanden. Hele denne lampekollektion produceres i Italien, og forhandles i Danmark. Lamperne forhandles af Alessandro Sarfatti, som bor i København og har hjemmesiden Astep.design. Alessandro er tredje generation af prisbelønnede italienske designere.

Velkommen i det grønne

Vi har taget hul på et nyt år og dermed nye indretningstrends. 2019 tegner til at blive et spændende år på boligfronten, og vi ser allerede nu en tendens afspejle sig hos vore kunder: ønske om farve på vægge, møbler og tilbehør. Den mørke grønne farve er populær hos mange. Fokus på bæredygtighed og miljø har en afsmittende effekt på indretningen, hvor naturens farver og materialer samt planter stadig fylder meget. Årets farver i indretningen kan opstilles i tre grupperinger: 1. De mørke, dybe farver: grøn, blå, rust og karry. 2. De såkaldte New Neutrals: mælkehvid og beige sat sammen med meget afdæmpede toner af fersken, lavendel og gråblå. 3. De nye friske indspark: gul som spænder fra sart lysegul til honningfarvet samt den turkise fra sart akvamarin til cyan-turkis. Den danske designer Verner Panton udtrykte, at man ikke skal rafle om farvevalg; det skal være en bevidst beslutning. Farver har betydning og funktion. Når der skal vælges farver til hjemmet, er der flere faktorer, som er afgørende: rummets funktion, lysindfald (fra nord, syd, øst eller vest), øvrige farver i værelset (møbler, tæpper, kunst).

Julebordet 2018

Det nostalgiske rører ved hjerterne, derfor er det altid ”legalt” at mixe de hyggelige ting fra julekasserne med det nye og trendy, som er et forfriskende input. I det følgende har jeg beskrevet årets jule tendenser.

Materialer

Messing og guld. Stentøj, keramik, porcelæn. Træ i form af redskaber, brætter og skåle. Som pynt har fyr vundet over gran i år, derudover bruges eukalyptus og juleroser stadig i stor stil. Stentøj og keramik fylder mere og mere på middagsbordene, og julestel ses i flere hjem. Selvom julestellet skaber stemning i sig selv, skal der mere til for at skabe et personligt bord. Det gøres bl.a. ved at skabe en kontrast til stellet. Er stellet hvidt og rødt vil en dyb blå dug være flot og tunge blå bloklys i forskellig højde. Det er også trendy med små stentøjsskåle til salt o.lign. som modvægt til et let julestel. Tænk kontraster, hvis du synes, dit julebord er lidt kedeligt. Har du rustikt stentøjsstel, kan små guldstager med små slanke hvide kertelys gøre udtrykket lettere. Små buketter med fine blomster og kviste nedtoner det grove. Nu til dugen: ligesom velour har vundet indpas på møbler og som gardinstof, er det flot at bruge som dug. Dog IKKE nervøs velour, men den tunge ensartede velour i en dyb farve: bordeaux, mørkegrøn eller mørkeblå – og til de lidt mere vovede er en karrygul flot til et mørkt stentøjsstel. Hørduge bruges hele året, men de er netop gode til julebordet, fordi de giver et nostalgisk udtryk. Vælg mellem grå, natur, dyb blå, bordeaux og mørkegrøn.

Julens farver 2018

Bordeaux, mørkegrøn og mørkeblå, terrakotta, karry og lilla, creme, beige og nude.

Tips til processen

Læg alle elementer, som du overvejer at bruge, på gulvet eller på et andet bord. Vælg først dug og spisestel. Dernæst lysestager med stearinlys i hvidt eller i den farve, som skal være bordets farvetema. Dernæst dekorationer som fugle, kugler stjerner engle eller hvad du synes om. Nu skal der tænkes grene og blomster. Du kan undgå vaser ved at lægge pynten (små kviste, kogler, tørrede blomster) direkte på bordet. Brug det samme materiale som kuvertpynt på servietten eller omkring kuverten. Når du på denne måde går trinvis til værks, opdager du hurtigt, hvornår disharmonien opstår, og du kan nemt bytte med noget andet. Hvis du frimodigt putter alt på bordet på én gang kan det være svært at vurdere, hvad der skaber disharmoni.

Har du brug for hjælp til at julepynte dit fima – eller privaten – hjælper jeg gerne med at skabe rammerne for den dejlige juletid.

Lysene tændes

Og her tænkes ikke på julelys, men på at vi med den netop afsluttede sommertid brat er gået ind i de mørke vinteraftener. Sommeren igennem har vi ikke meget fokus på vores lamper, men det bliver der behov for nu.

Belysningen er noget af det vigtigste i indretningen. Den skal dække et vigtigt behov, når der arbejdes – uanset om det er ved køkken- eller skrivebordet.

Når vi sidder i de bløde stole skal lyset være behageligt og hyggeligt, men stadigvæk kunne være optimalt i forhold til behovet, når vi læser avisen eller en god bog.

Her har jeg samlet et udpluk af både klassikere og nytilkomne lamper. Kontakt mig gerne så jeg også kan hjælpe jer med at få den rette belysning i jeres hjem.

Byd dine gæster hjertelig velkommen.

Som i andre sammenhænge er det første indtryk vigtigt, og derfor bør vi alle have fokus på hjemmets entré. Allerede ved det første step i huset, begynder en fortælling om, hvem der bor her.

Når entréen skal indrettes er det vigtigt først at se på husets alder, så alt stilmæssigt går op i en højere enhed. Dernæst skal vi se på hvilke behov, som skal dækkes: belysning, knager, spejl og evt. opbevaringsplads. Når møbler og interiør er valgt, afstemmes farverne til vægge og evt. tæppe.

Det betaler sig altid at få gode råd hos en professionel indretningsekspert.

Entré i nyere lejlighed indrettet af Gordon-Duff & Linton. Entré i herskabslejlighed indrettet af langbergdesign.com

Opdateret på dansk design

En god start på efterårssæsonen er – for mit vedkommende – en tur omkring design fagmessen Formland. Dialogen omkring trends og tendenser samt ved selvsyn at se de nye produkter er et must for at kunne rådgive optimalt ved indretning af hjem og virksomheder.

Tidens tendenser
Det grønne er stadig i fokus med masser af planter i hjemmet, og helt bogstaveligt er den mørkegrønne farve helt fremme: på vægge, sofaer, puder, duge og gardiner. Træ, stentøj, keramik og bæredygtighed fylder mere og mere. Nostalgien hitter og den blomstrende art nouveau ses også på puder og i vægdekorationer. Sæt bare dine yndlingsting frem, men skab plads omkring dem. Fjern det unødvendige – foretag et bevidste valg, så der ikke er mere i rummet end dét, der skaber glæde. Rummet skal udstråle ro og et sted til refleksion. Det er så basen for det liv, vi hver især fylder huset med hver dag.

Trend zone på Formland
Messen finder sted forår og efterår, og hver gang skaber udvalgte designere en trend zone, hvor nyheder vises i en kreativ sammenhæng. Senest er det design duoen Fly+Helsted, som har skabt House of Freakebana, det uperfekte perfekte. Et befriende udtryk efter en del år med de sociales mediers perfekte og ensartede billeder. Nu viser der sig en modstrøm, hvor stilarter og strømninger blandes, og et mere personligt udtryk skabes ud fra de ting og interesser, vi hver især trives med. Freakebana udspringer af ordet ikebana, som er en japansk kunstart indenfor blomsterdekoration. Med ordet freak iblandet får designerne vendt alt på hovedet: blomster i nye sammenhænge, tern og mønstre, plast og pynt i en ny forening, som giver inspiration til at skabe vores egne individuelle sammensætninger af de genstande, som betyder noget for os, og uden at skele til andres hjem.

Billedet indeholder sandsynligvis: 1 person, bord og indendørsBilledet indeholder sandsynligvis: 1 person, bord og indendørs

Hjælp til valg af vægfarve.

Danskerne er atter begyndt at træffe modige valg, når det gælder farver til hjemmet, og det gør boligerne spændende og personlige. Grundlæggende er det dog vigtigt at overveje følgende, inden farvevalget foretages:

Gulve, vinduer og møbler.
Lad din nye vægfarve harmonere med gulvets farvetone. Hvis gulvene har gyldne toner i sig, harmonerer det ikke med en kold farve på væggene. Læg evt. større løse tæpper på gulvet, hvor du i tæpperne har nuancer, som går igen i vægfarven. Lad møbler og vægge skabe gensidig harmoni i brugen af klare, rene farver eller dybe, mættede farver.

Zoner og flow.
Har du et større rum med flere funktioner, f.eks kontor-, sofa- og spiseafdeling, kan du med fordel dele områderne op ved hjælp af farver. Brug dog helst tone i tone, som giver smukke overgange mellem farverne. Det samme gælder overgangen mellem de enkelte rum i huset, hvorved et smukt flow opstår.

Lysindfald fra verdenshjørnerne.
Vi får meget forærende ved at lade lyset forstærke en farve: kolde farver mod nord, pastel farver mod øst, mættede og klare farver mod syd og varme nuancer mod øst.

God fornøjelse – og husk! Det betaler sig altid at få professionel hjælp til boligen.

Fokus på badeværelset.

Efter en tid med fokus på indretning af soveværelset (hotelstil, tykke tæpper, velour) har vi bevæget os til baderummet, som ligeledes er et område, hvor vi kan trække os tilbage – få ro og tid til selvforkælelse. For at modgå en tid med vedvarende forstyrrelser, har vi igen skullet lære at kede os. Nu skal vi lære at vente. Ventetid er luksus.

Trenden er badeværelser med det naturlige i fokus. Indret med træ – gerne flere træsorter – samt sten, krystaller, planter og hold det enkelt. Belysningen skal være blid og gylden. Som dekoration ses tørret tang og faded flowers. Brug dæmpede farver – signalfarver som stærk rød, blå og gul er på retur. Det romantiske er dæmpet til fordel for det naturlige. Men skab dit eget udtryk, vi vil ikke være ens, så find det individuelle frem.

langbergdesign.coms billede.

Foto credit: Ekaterina Filippova.

Tivoli inspirerer til nyt design fra Normann Cph.

Vi var lige hoppet ind i 2018, da jeg læste om det igangværende samarbejde mellem Tivoli og Normann Copenhagen, som skulle føre til nye designprodukter. Jeg har ventet utålmodig på at se resultatet….lige så utålmodigt, som da jeg før i tiden måtte tælle dagene til Tivoli slog dørene op til forlystelser og candyfloss. I forbindelse med 3 Days of Design ser vi nu de længede ventede objekter, som nærmest vibrerer af stemninger fra Tivoli haven: farver, dufte, lyde…Jeg kan kun bifalde resultaterne, som Normann Copenhagens designere er nået frem til: en klassisk elegance møder dagens designstil tilsat eventyr og humor. Kollektionen ’Tivoli’ består af mere end 300 varer opdelt i kategorierne: Forlystelser, kultur, haven og spisesteder, og kan købes fra efteråret 2018.

Photo credit: Normann Copenhagen.

Designmesse i Milano

Om få dage, den 17. april, åbnes dørene til verdens største designmesse, som foregår hvert år i Milano. På videoen opleves atmosfæren fra messen sidste år, hvor vi filmede udvalgte stande bl.a møbelproducenterne Vitra og Rolf Benz.

Langbergdesigns video på Youtube har pt  mere end 10.000 visninger.

 

 

Møbler til udelivet..

Vi længes efter varmere dage, hvor vi kan nyde livet på terrassen. Mange ønsker i den forbindelse nye havemøbler, og vi vil i den forbindelse gerne vise et par eksempler, som er design- og kvalitetsmæssigt meget interessante.
Den hollandske designerduo, Scholten og Baijings, var to år om at udvikle stolen 13Eighty. Tidskrævende var justeringen af hullerne for at opnå den optimale fleksibilitet og siddekomfort samt sikre en lang holdbarhed af møblet.
Som cafébord ses den svenske designer Daniel Enoksso’s Terrazzo Table. Foden giver stabilitet samt et interessant modspil til den enkle bordplade. Foden fås i flere farver. Desuden ses Hays enkle bord, Neu, som kan købes med en rund eller en firkantet bordplade.
Alle møbler kan med fordel anvendes både ude og inde.
langbergdesign.coms billede.
Photo credit: Hay
langbergdesign.coms billede.
Photo credit: Hay

Woud

Et dansk design brand fra 2014, som tilbyder tidløst design af god kvalitet. Woud benytter unge designere fra ind- og udland, som hver især har sit eget udtryk, men altid med tanke på den Skandinaviske design tradition. Et touch af innovation, men tro mod nordisk enkelhed og kvalitet er opskriften på Wouds succes.

Langbergdesign.com filmede Wouds stand på Stockholm Furniture Fair 2018.

Ægget, Svanen…

…og Dråben fejres hos Fritz Hansen i anledning af 60 året for Arne Jacobsens designs.
Republic of Fritz Hansen er et internationalt, eksklusivt designbrand, grundlagt i Danmark i 1872 med en mission om at skabe tidløst design. Fritz Hansens kollektion består af internationalt anerkendte møbelklassikere samt moderne møbler, belysning og boligtilbehør.
Danske Lightyears har været en del af Republic of Fritz Hansen siden 2015. Lightyears udvikler og producerer lamper af høj kvalitet i tæt samarbejde med nogle af verdens førende designere og arkitekter. De moderne lamper forener tradition med innovation og fortsætter Fritz Hansens værdsatte metoder for udsøgt håndværk, kvalitet og tidløst design.
Vi oplevede Fritz Hansens stand på Stockholm Furniture Fair, februar 2018, og vi mener, at det var en af de mest indbydende og inspirerende på messen.

langbergdesign.coms billede.

Ægget and Svanen. The Egg and The Swan.

langbergdesign.coms billede.

7’eren drejestol – Series 7 Swivel chair.

langbergdesign.coms billede.

Moodboard/Gryden – Moodboard/The Pot.

langbergdesign.coms billede.

 

God akustik.

God akustik.
Med mos fra de norske skove er det nu muligt at skabe god akustik og godt indeklima. Det svenske firma Nordgröna leverer produktet i firkanter, cirkler og mindre pixels i 15 forskellige farver.
Vi har optaget videoen på Stockholm furniture and light fair, febr. 2018. Foto af væg i restaurant er fra vores besøg i Magasin, Kbh, i januar 2018, hvor to vægge er beklædt med grønt mos, som er fuldstændig vedligeholdelsesfrit.

Køkken tendenser.

Svane Køkken er på banen med model RAW i egefinér. Det afspejler tydeligt den retning, som køkkendesign bevæger sig: mørkere nuancer i gennemtænkte løsninger, som signalerer hygge og varme – en hule at komme hjem til.
Vi forbinder oftest den nordiske stil med de lyse toner, men netop egetræet gør, at den nordiske kvalitet stadig er i højsædet her.
Når man indretter i og omkring et mørkt køkken, skabes et eksklusivt look ved brug af velour i de nu fremherskende farver: dybe grønne, blå og lilla nuancer – og med dekorationer i glas og keramik/porcelæn i de samme farver. Stilen understreges med messing og guld.
Et mere råt og naturligt look fås ved brug af duge, viskestykker og servietter i hør samt med sten og keramik i jordfarver.
Tvis Køkkener har også et nyt, smukt egetræskøkken med et lysere look. Stadig er det eksklusivitet, som køkkenet udtrykker. Et godt valg, når man ønsker et hjem kendetegnet ved det klassiske, lyse og lette.

langbergdesign.coms billede.

PR foto.

langbergdesign.coms billede.

Foto: Iben og Niels Ahlberg.

langbergdesign.coms billede.

PR foto.

Farvekombinationer med årets farve 2018

Vi har tidligere præsenteret årets farve – Ultra Violet – fra Pantone, og vi vil nu vise, hvilke farver man kan sætte sammen med den.
For at skabe et spændende udtryk og give mere spræl og liv i et rum, kan man modigt vælge komplementærfarven gul. Violet sat sammen med lime giver et friskt udtryk, hvorimod blå toner farven ned.
Sort og hvidt går altid, da de er helt neutrale – ja, nærmest som lys og skygge op mod en farve. Sort og lilla skaber dramatik og elegance, hvilket er den maximalistiske stil, vi ser vinde indpas. Lilla og hvid skaber et helt andet udtryk nemlig lethed, som leder tanken hen på forår.
Hvis lilla vægge og møbler er en tand for meget, råder vi til at anvende violet i detaljen i form af puder, tekstiler, glas- og keramikvaser.

langbergdesign.coms billede.langbergdesign.coms billede.

langbergdesign.coms billede.

Årets farve 2018.

Farvefirmaet Pantone har valgt Ultra Violet som Color of the Year 2018. Vi følger Pantone tæt, da de påvirker farvevalget i hele verden indenfor boligindretning, tøjmode og make-up.

langbergdesign.coms billede.

Hvis du overvejer at få den violette farve ind i dit hjem, så tænk også lilla, ametyst, blomme, aubergine og indigo, da det ofte er nuancen, der afgør om resultatet bliver vellykket. Se på hjemmets øvrige farver, og tag stilling til, om du ønsker en let og lys atmosfære eller et rum som virker dyb og varm i sit udtryk.

langbergdesign.coms billede.

Violet nedvurderes ofte, når man taler om design og indretning. Men violet er perfekt til at forvandle et farvefattigt rum til et sted med hygge og varme.

langbergdesign.coms billede.

Kombineret med de rigtige farver, bringer violet blødhed og elegance til enhver stil og indretning.

Glædelig jul 2017 – i rødt og grønt.

I år er det de traditionelle julefarver, der er i fokus: rødt og grønt. Så synes du, at din julepyntede stue virker lidt for traditionel – ja, så er du netop trendy.
Fotografierne viser to udvalgte juleborde fra Royal Copenhagens butik. Netop disse pyntede borde er eksempler på, at det i år handler om nostalgi – traditioner – varme og (familie)venskaber.
Langbergdesign vil benytte lejligheden til at ønske sine kunder og følgere en glædelig jul og et godt nytår. Tak for det, vi har delt med hinanden i det snart forgangne år – og på glædeligt gensyn i det nye år, hvor vi her på siden vil vise nyheder fra messer i ind- og udland.

langbergdesign.coms billede.

”Nøddeknækkerens juleeventyrlige bord” stylet af Anne Marie Vessel Schlüter, instruktør og underviser ved Den Kongelige Ballet.
Anne Maries julebord emmer af tradition i rødt og grønt med stjerner, engle, trommer og julestokke. Spisestellet er ”Stjerne Riflet Jul” fra Royal Copenhagen.

langbergdesign.coms billede.

“All that Jazz and Love” stylet af Femke Mølbach Slot, solist ved Den Kongelige Ballet.
Femkes julebord er holdt i grønt, hvidt og gyldent. Hendes scenografi skaber en atmosfære af glamour fra 1940’erne samtidig med, at hun fremviser et trendy islæt af velour og dybe, varme nuancer på vægge, gulv og gardiner. Der er dækket op med det poetiske og romantiske stel ”Flora” fra Royal Copenhagen.

Verdens første designhotel og Danmarks første skyskaber.

Det er ordene om Radisson Blu Cph, som Arne Jacobsen var arkitekt for i årene 1958-60. Netop til dette hotel designede han de stilikoner, vi alle holder af: ægget, svanen og dråben. Bestik og lamper designede Arne Jacobsen ligeledes til SAS hotellet, som i dag stadig er et eksklusivt hotel beliggende tæt ved Tivoli og Københavns Hovedbanegård.
Værelse 606 er rummer originale Arne Jacobsens designs og værelset er holdt i blå/grå/grønne nuancer. En rundvisning i denne Arne Jacobsen suite kan bookes via hotellets konferenceafdeling.
Hotellet er nyligt renoveret med stor respekt for det oprindelige.

langbergdesign.coms billede.

langbergdesign.coms billede.

C / RO COPENHAGEN

Besøget hos designer Camilla Rosén gav et kig ud på jule-pyntede Nyhavn, men mere interessant var det at vende blikket den anden vej og møde den dygtige designer og studere hendes seneste værker i det skønne showroom: Nyhavn 8.
Camilla skaber møbler med dobbeltfunktion: de kan anvendes både inde og ude. Det harmonerer med danskernes nye livsstil, hvor vi taler om indretning af både ude- og inderum; nu indbefatter terrassen ofte både køkken og loungeområde. Desuden er ’Small living’ en tendens, som gør Camillas ’In and Outdoor Living’ møbler til en absolut fuldtræffer. Der er fokus på at holde igen med klodens begrænsede ressourcer, og det producerede skal kunne holde længere, hvad både kvalitet og funktionalitet angår. Alle Camilla Roséns møbler er håndlavet i Sverige af genbrugsstål.
Camilla Rosén er uddannet indretningsarkitekt og har mere end 13 års erfaring i både ind- og udland.

langbergdesign.coms billede.

langbergdesign.coms billede.

 

Stil hos Sanders.

Vel er Alexander Kølpins nyåbnede ”Sanders” et hotel, men atmosfæren er absolut hjemlig. Vi blev budt velkommen foran hotellet, og indenfor blev vi tilbudt en sofaplads i ”The Living Room”, hvor vi i fred og ro kunne nyde kaffen, der blev serveret af et yderst serviceminded personale. Lokalerne er eksklusivt og smagfuldt indrettet ned til mindste detalje. Ejerens ønske er, at stedet skal fungere som et hjem mere end et egentligt hotel. Og det er lykkedes. Lyset er varmt og dæmpet, farverne varme, dybe og mættede. Interiøret i høj kvalitet og sammensat, som et hjem kunne være det. Elegance, kreativitet er andre ord, som passer på stedet. En rammende betegnelse for stilretningen ville være tyvernes/tredivernes kolonistil.
Hotellets hyggelige indretning og den hjertevarme betjening er blandt årsagerne til, at vi vil være tilbagevendende gæster.

langbergdesign.coms billede.

langbergdesign.coms billede.

langbergdesign.coms billede.

Blomster understreger din boligstil.

Efter en tid med fokus på masser af grønne, frodige og gerne meterhøje planter i boligen, har de voluminøse blomsterbuketter indtaget danskernes stuer. Ikke små rokoko buketter – men blomster arrangementer med stor variation i farve og i de enkelte blomsters størrelse.
Et dansk blomsterfirma, Posy, er helt i tråd med den tendens, at vi tillader os daglig forkælelse med friske blomster. Posy tilbyder nemlig et abonnement i levering af blomster på ugentlig basis (eller hver anden eller fjerde uge), og de tilbyder et valg mellem tre kategorier: Klassisk, Nordisk, eller Mark. Du kan hermed vælge en kategori, som matcher din indretning.

langbergdesign.coms billede.

Café indretning.
På denne café i København ser vi, hvordan blomster er en del af indretningen, og hvordan de understreger caféens enkle og maskuline stil.
(Blomsten hedder Mandstro).

langbergdesign.coms billede.

Kristina Dam Studio.

Hvis du interesserer dig for nordisk design i en super god kvalitet, kan jeg kun anbefale dig at holde øje med designer og arkitekt Kristina Dam, som på ganske få år har formået at vise et potentiale, som ofte tager mange designere mange år at opnå. Betragt hendes varierede udbud af møbler og accessories i udpræget nordisk stil og af udpræget god kvalitet.

 

Limited edition.

Fra 14. okt. til 31. dec. er det muligt at erhverve denne ravfarvede PH 3½-3 lampe med stel i messing.
Poul Henningsen var en mester til at skabe belysning, som evner at dirigere lyset uden at blænde.
Lampen er designet i 1926 men stadig relevant, og det er interessant at se lampens tilpasningsevne til nye omgivelser.
Denne eksklusive udgave med skærme af italiensk, mundblæst trelagsglas passer perfekt til den varme og luksuriøse stil, vi oplever i boligindretningen dette efterår.
Desuden rammer lampen lige ind i tidens retrostrømninger, og tendensen til at dekorere hjemmet med guld og messing.

Billedresultat for ravfarvet ph 3 1/2 - 3

 

Inspired by Scandinavia.

Den prisvindende lampe Summera fra firmaet Shapes har af gode grunde fået stor udbredelse. Designet er enkelt, så det passer ind i mange sammenhænge. Variation i størrelse, farve samt individuelt valg af den øverste del af lampen, har gjort den til en vinder. Kvaliteten er i top, som vi kender det fra andre tyske produkter. Firmaet slogan er også: ”Inspired by Scandinavia made in Germany”.

Foto credit: shapes.info

Når ikoner får en renæssance.

Den ikoniske lysestage STOFF er designet af tyskeren Werner Stoff for Hans Nagel i 1960’erne, hvor stagen blev en voldsom succes. Nu har den danske virksomhed Just Right markedsført STOFF Nagel lysestagen til hele verden – atter med stor success.

langbergdesign.coms billede.

Stagerne, som fås i både krom og messing, blev flot præsenteret på Formland i omgivelser, der var inspireret af Thorvaldsens Museum. 

Lysestagen kan stables i en uendelig række af unikke figurer,  jo flere dele jo prægtigere stage. 

 

Éclectique

Dette ord betyder en sammensætning af forskellige stilarter, som måske kan virke uforenelige, men som alligevel skaber ny sammenhæng.
På designmessen Formland indrettede Eckmann Studio saloner, som havde hvert sit udtryk. Tæppedesignet var en vigtig dimension til iscenesættelse af de udvalgte produkter fra Formlands udstillere.

langbergdesign.coms billede.

Fløjl, flet og spændende gulvtæppe mønstre.

langbergdesign.coms billede.

Seedlip Bar i Galerie Éclectique serverede Mocktails, som er alkoholfri cocktails, i en af de spændende saloner.

langbergdesign.coms billede.

Sammensætning af kunst fra forskellige epoker.

 

Hotel Opus

Når indretning og arkitektur går op i en højere enhed.
På konferencehotellet i Horsens, Hotel Opus, kan man opleve, hvordan de kendte arkitekter Kim Utzon og Mikael Mammen har formået at skabe kvalitet, funktionalitet, atmosfære og stil. Sidstnævnte har stået for indretningen.

langbergdesign.coms billede.

Hotellets foyer er kendetegnet ved fire bærende søjler, der forgrener sig som trækroner. Arkitekturen understreger de landskabelige og rumlige potentialer, som beliggenheden tilbyder.

langbergdesign.coms billede.

Mikael Mammen har forstået at skabe harmoni og atmosfære med sin indretning. Her ses et kig til Horsens Fjord.

langbergdesign.coms billede.

Hotel Opus er et konferencehotel, og ud over at tilbyde meget velfungerende lokaler, er der overalt mulighed for små arbejds- og samtale locations.

langbergdesign.coms billede.

I underetagen findes den spektakulære wellness-afdeling, som tilbyder dampbad, fodbad, varme- og massagestole. Hotellet har desuden træningsrum med løbebånd, crosstrainere og motionscykler.

Multifunktionelle og fleksible hylder.

Åbne reoler og hylder er opbevaringsløsninger, hvor yndlingstingene nu skal fremvises. Her er nogle af de nye hylder fra danske designere set på designmessen Formland Autumn 2017.

langbergdesign.coms billede.

’Slim Rock’. Designer: Jonas Jensen, firmaet Wood Junkie.  Eg – natur og sort.

langbergdesign.coms billede.

’Grow’. Designer: Charlotte Holm Schau.                                                                      Linoleums hylder i 10 farver – forskellige størrelser. Egetræ og læderstropper.

langbergdesign.coms billede.

’Grow’ Designer: Charlotte Holm Schau (ses på foto).

langbergdesign.coms billede.

’Hang Shelf’. Designer: Anne Black.
Porcelænshylde og -knap samt læderstrop. Fås i hvid, grå og grøn.

langbergdesign.coms billede.

’Grid Wall Shelf’. Designer: Kristina Dam.  Stål. Fås i hvid og sort.

Gallery Component på Formland

Firmaet Flyhelsted har skabt et inspirationsområde på designmessen i Herning, hvor de præsenterer tidens trend i sæsonens farver og udvalgte nyheder.

Flyhelsted har valgt den lyserøde farve på både vægge og gulve. Den lyserøde farve har vist sig ikke blot at være en døgnflue, men den findes på både møbler og accessories lige fra den klare pink til den støvede rosa.

Marmor er stadig på banen. Grønt marmor er perfekt til Art Deco stilen, som vi ser vinde indpas – her afspejlet i bordlampens og spejlenes stil. En retro telefon er med i stylingen, og den giver os et tilbageblik på en mere jordbunden tid.

 

Den gennemgående farve i 2017 er grønt i flere nuancer. Her er den sat sammen med de øvrige trendfarver: pink, lilla og brændt orange.
Vi ser et materiale sammenstød, som skaber dynamik: keramik, stål og blød velour. Ved at afbalancere både farverne og materialerne opnås en behagelig harmoni.
Tid er den mest eftersøgte ”vare”, og her ser vi strikketøjet symbolisere tid som i dag er en luksus for de fleste.

Rispapirlamper

Elfenbenshvide rispapirlamper.
Her er der tale om, at øst og vest mødes. Den spanske designer, Jamie Hayon, er mester for disse helt enestående lamper, Formakami, som er inspireret af de klassiske, asiatiske rispapirlamper. Hayon nytænker lampen med kontrastdetalje i sortbejset eg og med et mere nedadgående lys end den traditionelle runde lampe har. Formakami findes i 3 udgaver og er til indendørs brug.

langbergdesign.coms billede.

Tilbage til skrivebordet

Ferien er ved at være slut for de fleste, og mange skal tilbage til skrivebordet. Hvis du har en hjemmearbejdsplads, er en god indretning af dit kontor eller dit kontorhjørne noget, du ikke må ignorere. Her tilbringes mange timer, og det er vigtig, at du sidder ergonomisk korrekt, men også at det er et sted, hvor du har lyst til at opholde dig – bl.a. pga design og stil.

Vores valg af skrivebordslampe er faldet på Cloche som fremstår elegant og giver et perfekt lys til kontorarbejde. Den er fra Sebastian Wrong og købes gennem Hay.

Pato Collection fra Frecericia Furniture giver et væld af muligheder for at finde netop den stol med de ben og det betræk, som du kan li’. Her ses Pato Office, som også fås med hjul og/eller med armlæn.

langbergdesign.coms billede.

Knager

Det er nemt og sjovt at skabe fornyelse med små virkemidler. Der er brug for knager i entré, walk-in, køkken og badeværelse, og her er nogle farverige af slagsen, som kan give indretningen et nyt look.

langbergdesign.coms billede.

Efterhånden finder i DOTS i rigtig mange hjem, hvilket er forståeligt, da variationsmuligheder for placering på vægge og døre er enorm. Det gælder både placering af knagerne indbyrdes og valg af farvekombinationer. Lars Tornøe er mester for disse knager, som allerede kaldes et designikon, og kan købes hos Muuto.

Refleksioner

Mens art deco stilen på det skønneste buldrer frem, er det værd at bemærke, at det nye danske brand ’Reflections Copenhagen’ forstår at tilføre dansk design farve og fantasi.
De danske designere Julie Hugau og Andrea Larsson så behovet for at modgå den traditionelle stil – og de forstår at formidle skønheden i lysrefleksioner i indretningen. De dygtige designere laver unikke og innovative produkter så som håndlavede spejle, lysestager, vaser og opsatser samt små borde.

                                   

Havemøbler

Nyt til terrassen?
Ronan & Erwan Bouroullec har designet serien Palissade for det danske designfirma Hay. Serien består af 13 forskellige udemøbler i farverne lys grå, antracitgrå, oliven og cremehvid, og indeholder flere typer havestole, haveborde og bænke. Møblerne er designet ud fra samme geometriske principper, som skaber et spændende look, men der er også tænkt på ergonomi, og man sidder godt! Visuelt er møblerne lette, og dog er det meget stærke møbler af galvaniseret og pulverlakeret stål.
Der er også designet hynder til møblerne.